USA 2017

Dag 1: Ankomst til Denver, Colerado:


Vi stod op kl. 4.30 i Daugård pakkede bilen og tog afsted. Hundene havde vi afleveret på pensionat dagen inden og katte, fisk og høns har fået passer på.  Kathrine samlede vi op i Odense og så var det kurs mod CPH lufthavn. I lufthavnen fik vi tjekket ind og efter lidt forvirring om hvilken lounge vi skulle til, gik vi op i Aviator Lounge og fik morgenmad og varm kaffe. Inden vi steg på flyet mod Heathrow skulle vi i en souvenir forretning og finde en viking - vi har nemlig fået fortalt at indianerne elsker at høre om vikingerne, og da vi havde en aftale med en Sioux indianer fra Crow Reservatet i South Dakota, tænkte vi, at det kunne være en lille sjov ting at have med.

Vi fløj til Heathrow hvilket gik gnidningsfrit, det samme gjorde mellemlandingen i Heathrow, hvor vi nød en sandwich med karameliserede løg, bacon og brie fra Café Nero. Vores fly til Denver var en ca. 30 minutter forsinket, men vi kom ombord og fløj 9,5 time.  Endelig ankom vi til Denver lufthavn, Colerado, hvor vi fik taget fingeraftryk og billede både af en maskine og af en mand. Efter lidt fejl-guiding og et par ture i elevatoren fandt vi endelig en taxi, som tog os til vores hotel Renaissance Hotel Denver, som er en del af Marriott kæden. Vi boede på 11. sal, og skyndte os at smutte end tur i hotellets opvarmede indendørs pool, så vi fik rystet vores hævede fødder fra flyrejsen.  Så gik vi ellers direkte i seng.



USA 2017

Tryk for stort billede

Dag 2: Denver til Estes Park, Rocky Mountains, Colerado: 


Vi vågnede alle sammen tidligt og var frygteligt sultne, så vi gik en tur i hotellets buffet til 16$ pr. person. Det var en udmærket buffet med klassiske retter såsom scrambled eggs, bacon, toastbrød med marmelade, men også kartofler, tyk sovs, laks og madcrossainter.  Vi tog alle et langt bad inden den stod på autocamper de næste 3 uger.  Vi ringede efter taxaen fra i går, en sød ægyptisk kvinde, som fortalte at hun var mor til 5 og ofte måtte arbejde 12 timer dagligt. Vi blev kørt til Road Bear, som vi lejer vores RV fra. Vi ventede i ret lang tid, og betjening tager tid, da man skal læse og udfylde masser af papirer. I mellemtiden kunne vi udse os en masse ting som andre campister havde efterladt eksempelvis krydderier, skraldeposer, uåbnede opvaskemiddel og toiletfriskere. Derefter fik vi en introduktion til hvordan vores slide-out, markise, tømning af toilet, påfyldning af vand, gas og strøm etc. og endelig fik vi vores 30' class C camper - dem anden største som udlejes til turister ved Road Bear.  Der var stor forvirring omkring, hvor mange dyner vi ønskede og hvor mange senge vi ville sove i, da her både er mulighed for at sove i dobbeltseng, over "førerhuset", på en sovesofa, på ikke mindre end to omformelige spisebordspladser og en overkøje. Vores RV er enorm og her kan vores gamle campingvogne godt gå hjem og vugge. Dog gør størrelsen også, at den er enorm stor at køre rundt i.  Men afsted det kom vi, og vi startede kursen ud af Denver, forbi universitetsbyen Boulder og mod Rocky Mountains og Estes Park, som er en hyggelig by med relativt mange butikker. Vi stoppede dog ikke først i Estes park, men satte kursen til hypermarkedet Walmart og handlede proviant for godt 220$ og herefter kørte vi mod Trail Ridge Road, som er den højst beliggende asfalterede vej i USA og her købte vi et Annual Pass til 80$ som giver adgang til nationalparker i hele landet (med få undtagelser) i et helt år frem. Vi kørte ind og op i bjergene og så den udsøgte udsigt, hvor vi lavede et par foto stops. Et af stederne var der fyldt med små jordegern og flotte skinnende blå fugle. Et andet skulle vi gå enormt meget op af bakke, hvor luften er særligt tynd, så ens hjerte hamrer afsted og man trækker vejret dybere. Vi kom op i 12005 fods højde, og på turen ned fik vi øje på et par elsdyr i sneen. Da vi kørte derfra så vi også kæmpe hjorte.  Vi kom til campingpladsen og opdagede at deres kontor allerede var lukket kl. 18, og man skulle have kontaktet dem på forhånd hvis man kom sent. Vi kørte alligevel ind og så, at vores plads var taget, så vi tog bare en anden, hvilket skabte lidt bøvl med en hollandsk familie, som kom en halv time efter os, men eftersom vi allerede havde installeret os, så tog de også bare en fri plads.  Og så indfandt vi os i sengen og sov.


Dag 3: Estes Park til Cheyenne, Wyoming:


Vi stod tidligt op og kørte fra Estes Park. Det var førte nat, vi havde sovet i autocamperen, så det skulle vi alle lige vænne os til. Vi fandt en campingplads Restway, som vi havde booket på forhånd, da stort set alt var fuldt booket nu grundet Cheyenne Frontier Days. Dette er den årlige festival, hvor der afholdes Rodeoshows, og man fejrer byens westernhistorie.  Campingpladsen lå lidt i udkanten af Cheyenne, men da campingpladsen havde sin egen Shuttlebus tilgængelig, var det ganske simpelt og let at komme ind til festlighederne. Da vi ankom til parken, startede vi ud med en rundvisning, hvor man kunne komme 'Behind the Chutes'. Der blev vi vist rundt af to cowboys på heste, der tog os med helt tæt på, hvor rodeoshowet skulle afholdes aftenen efter. Rundvisningen sluttede af med, at vi alle fik sherifstjerner. Så fortsatte vi ellers videre mod indanershowet. Der blev der danset en masse af deres nationaldanse af indinanere iklædt flotte fjerdragte.   Vi bestilte billetter til rodeoshowet til dagen efter, og besluttede ellers at det er ved at være tid til at få noget aftensmad. Vi vendte derfor retur til pladsen med de mange madboder. Da vi ser os om, bliver vi forbløffede over der udelukkende er skilte, hvor der sælges diverse afskygninger af fastfood. Man kunne sågar få en 'fried cheeseburger with sugar', og bestille en omgang kylling med vafler. Det fandt vi alle en smule besynderligt. Vi holdt os derfor til en amerikansk hotdog, pomfritter med kylling, og så prøvede vi at smage turkey legs, hvilket egentlig smagte ganske udmærket. Efter maden snusede vi lidt mere rundt og gik derefter hen til bussen, hvor vi uheldigvis kom til at stå lidt længe, da buschaufføren havde givet os et forkert tidspunkt. Men hjem kom vi dog, og vi gik alle trætte i seng.



Dag 4: Cheyenne:   

Vi stod op kl. 8.30 og spiste morgenmad. Der var høj sol, og det tegnede til at  blive endnu en god dag ved Cheyenne Frontier Days. Vi tog bussen kl.11 fra campingpladsen, så vi kunne nå det første Rodeo Show, hvor samtlige discipliner var repræsenteret. Et godt råd er at tage godt med snacks og vand med op på tribunen, da der er ingen indlagte pauser, og det hele er så spændende, at man ikke tør lade øjnene glide væk for bare ét split sekund. Efter et underholdende show havde vi fået blod på tanden til at skulle opleve de professionelle Bull Riders, der skulle performe til World Championship senere om aftenen. Da der var nogle timer til, og vi alle havde rumlende maver, besluttede vi, ligesom dagen forinden, at prøve nogle amerikanske specialiteter, som parken bød på. Vi endte med at dele en Corn Dog, der mest af alt lignede en friturestegt fransk hot dog. Den smagte egentlig fint, selvom vi nok alle foretrukket den traditionelle danske version, men som det meste andet mad i USA skulle det lige en gang igennem frituren. Med de små appetizers i maven besluttede vi at udforske området. Der var et marked hvor man kunne købe diverse cowboy accessories, såsom hatte og bæltespænder. Efter at have set det meste igennem, gik vi over i den tilknyttede forlystelsespark. Det kostede ca. 4-5 dollars pr. forlystelse, og billetterne kunne købes i små boder på pladsen, så det var nemt, og blot nogle få minutter efter købet af billetterne sad vi i forlystelsen og blev svunget rundt. Det er noget som kan løfte alles humør. Der var nu kun en enkelt time til at showet blev skudt i gang, og vi besluttede derfor at indtage aftensmaden, der bestod af pita og lækre grillstegte kyllingespyd. Under maden kom vi i snak med et amerikansk par fra Texas. De to faldt godt under den generelle opfattelse, som vi har fået af USA's befolkning, at de er utrolig venlige og imødekommende.  Til Rodeo Showet om aftenen var der en fantastisk energi. Folk var glade og heppede og sad alle i spænding og ventede på næste rytter, der skulle slå rekorden og rykke op på førstepladsen, og hvad konsekvensen for at falde af tyren end måtte være. Det virkede altså ikke til at nogle skænkede dyrevelfærd en tanke under hele showet, men det er nok også svært at være objektiv, hvis man er bekymret for manden, der sidder ovenpå tyren. Da det hele var slut, så var klokken 22, så vi fandt hurtigt bussen og blev kørt hjem til campingpladsen.



Dag 5: Cheyenne, Wyoming til Rapid City, South Dakota gennem Hot Springs, SD


Vi startede dagen ud med at lede efter en campingplads i Rapid City. Vi havde med vilje ikke booket det hele hjemmefra, da vi ville være fleksible i forhold til at omlægge ruten. Vi nåede frem til konklusionen om, at Happy Holiday var et godt bud på en campingplads for os. Der skulle vi tilbringe de næste tre nætter. På vejen derhen besøgte vi Mammoth Site. Det er et museum, hvor man bliver vist rundt på en mammutkirkegård. 61 mammutter blev fanget i en sump på skift for ca. 26.000 år siden. Man graver stadig den dag i dag, og man bliver ved med at finde nye fossiler. Man opdagede dem i 1974, da man lavede udgravning til et byggeri. Det var uhyre interessant, og man fik lov at se, hvor arkæologerne arbejdede i udgravningen og bagefter laboratoriet, hvor efterbehandlingen af de fundne fossiler foregik.  Efter en lang køredag ankom vi til Rapid City. Det var en rigtig fin campingplads, hvor der var en lille butik, hvor man kunne indkøbe lidt proviant. Vi grillede den aften og talte om, hvad der skulle ske dagen efter.    283 miles



Dag 6: Rapid City, South Dakota - Mount Rushmore, Crazy Horse, Custer State Park -   Kørt 116 miles


"I dag er det fars fødselsdag, hurra hurra hurra". Det er d. 26/7 og fars 65-års fødselsdag. Han blev vækket med sang og gaver (som for een gangs skyld ikke kun var souvenirs, men også gaver bragt med fra Danmark). Vi spiste buttet-milk pandekager med sirup, som ellers også skal have en ordentlig klat smør, hvis man skal spise dem på rigtig amerikansk vis, og så kørte vi herefter mod det berømte Mount Rushmore, som er fire præsidenters ansigter udhugget i et bjerg. Gutzon Borglum, skulptøren, er dansk-amerikansk og startede projektet i 1927 og har valgt præsident Washington (1.), Jefferson (3.), Roosevelt (26.) og Lincoln (16.). Deres hoveder er hver især 18 meter høje, mundene er 5,5 meter og næsen er alene 6 meter. Det koster 10$ for at parkere men intet for indgang. Man kan komme ret tæt på monumentet fra jorden og følge "President Trail" rundt, hvor man finder informative skilte om de forskellige præsidenter og deres største bedrifter.  Herefter går turen, lidt som selvfølge, til Crazy Horse, som er et kæmpe stort, ja faktisk verdens største når det bliver færdigt om engang 100 år, igangværende projekt, hvor indianeren siddende på hest bliver udhugget i klippen. Man valgte at lave det for at lade 'de hvide' vide, at 'de røde' også havde store helte. Kun hovedet af Crazy Horse og optegninger af hestens er færdigt, og man kan for 4$ pr. næse komme på en bustur helt hen til monumentet, hvilket vi gjorde. Her fik man i sandhed en idé om, hvor stor Crazy Horse er - meget større end de fire præsidenter til sammen. Vores guide Herb var super til at fortælle og fortalte stolt at Crazy Horse bliver lavet på udelukkende private donationer og fees - det koster 11$ pr. person, medmindre man er 3 eller mere i en bil, så betaler man kun 28$. Vi tog ind i Gift shop, hvor der er en masse native-american ting udstillet og en figur af den færdige Crazy Horse. Vi så en kort film omkring Korchack, som har tegnet og bygget Crazy Horse og hans familie med 10 børn, hvordan de har overtaget projektet, som deres far startede i 1948.  Herefter kørte vi en tur ud i Custer State Park, som ikke går ind under vores Annual Pass. Vi kørte ind og så den smukke natur, og så hjorte og bisoner, masser af store amerikanske bisoner, som gik over vejen og kom helt tæt på bilerne.  På turen tilbage mod campingpladsen i Rapid City tog vi forbi Rushmore Cave, som har en rutsjebane i bjergene, hvor man selv kan bremse. Efter lidt (meget for mor) tids overvejelse hoppede vi alle i hver sin vogn og susede gennem bjergene - og ja, pludselig synes mor, at hendes gik for langsom. Det var virkelig fedt. Vi prøvede også Gunslinger 7D, hvor man skulle skyde banditter, mens stolen bevægede sig - og til alles overraskelse var Kathrine den bedste.  Vi fandt et sted at spise, der hed Stonewalls kitchen, og fik lækre stenovnsbagte pizzaer med drikkelse, hvor der på ægte amerikansk vis er refill med i prisen. Vi fik pizzarester med hjem, da man nødigt vil have at noget skal gå til spilde, og så kørte vi ellers lige hjem, da dagen i morgen står på Badlands Nationalpark..

Dag 7: Rapid City, South Dakota -  I dag skulle vi se Badlands, South Dakota


Vi havde hjemmefra fået lave en aftale via Dansk Sioux Venskabsforening, idet vi gerne ville have en kontakt til indianerne i South Dakota. Aftalen var blevet lavet med Wilfred som bor i Crow Creek Reservatet. Desværre måtte Wilfred aflyse i sidste øjeblik, idet et familiemedlem netop var død.


På vejen derud havde vi planlagt nogle stop. Først så vi museet Minuteman Missil Museum Silo. Det bød på en masse informationer om Den Kolde Krig, og man kunne få lov at se den ene bevarede missil-silo. På museet kunne man også se den video, der var blevet brugt til at berolige børn i skolen. Den hed "duck and cover" og handlede om, at børnene bare skulle gøre sig som skildpadden i filmen, hvis der nogensinde blev fyret en atombombe mod USA. Efter et interessant museum, der bestemt kan anbefales, hvis man er det mindste historieinteresseret, så fortsatte vi mod Wall. Det var den by, hvor veteraner kunne få gratis kaffe og donuts, når de før i tiden var på vej ud til missilbaserne. Tilfældige forbipasserende kunne også få gratis isvand. De reklamerer stadig i dag med at byde på gratis vand og kaffe til kun 5 cents. Wall Drug Store er enorm hyggelig med udstoppede dyr, morsomme skilte, alt mad er hjemmelavet og så der en masse hyggelige souvenirbutikker, hvor vi snusede rundt. Her købte vi også den klassiske bog "Hus på prærien" og nogle træfigurer af bisons, da vi jo havde set dem et par dage før.  Efter de små stops var det tid til at gøre entré i Badlands Nationalpark. Det er et eroderet canyonlandskab med diverse klippeformationer. Det eroderer med 2,5cm om året, så om en halv million år skulle det blot være en flad prærie, som er tilbage. Vi så en masse præriehunde langs vejen, og havde også tidligere fodret nogle med usaltede peanuts på en farm, vi mødte på vejen til nationalparken. Ydermere var der også æsler, som gik ude på vejen samt prærieantiloper og bighornfår, der græssede sig tæt ved vejsiden.  Da vi efter en oplevelsesrig dag ramte campingpladsen, så spiste vi aftensmad og gik derefter i seng.



Dag 8: Rapid City, South Dakota - Devils Tower, Wyoming


Forlod campingpladsen og kørte 2 miles, hvor vi tog ind i "Bear Country U.S.A". Her kan man se forskellige dyr som lever i USA f.eks. bisoner, bjørne, vaskebjørne, bævere, bjerggeder, ræve etc. Her kører man igennem parken i sin bil, mens man ser dyrene på tæt hold. Bagefter går man rundt og ser på de mindre dyr, heriblandt bjørneunger, som var i egen indhegning, så hannerne ikke dræber dem. Det var ganske underholdende at se bjørneungerne lege og at dyrene havde det godt på store, fine arealer. 

Vi kørte videre til Deadwood (Danser med ulve er optaget her.) ca. 35 miles fra Rapid City og parkerede bilen og spadserede op i byen, som er en gammel westernby, der ser ud som den gjorde dengang. Her holdt legender som Bill Hikock og Calamity Jane sig til, og man kan gå ind på Salon 10, hvor Hikock blev dræbt - skudt i ryggen af Jack McCall. Man kan komme på guidede ture og se deres grav, men på netop denne dag var der Western Parade i byen. Paraden bestod af folk i alle aldre, og samtlige havde næsten heste eller hestevogn. Paraden var rigtig fin og lang. Vi stod lige overfor Midnight Star, som er Kevin Costner's hjertested, hvor kostumer fra flere af hans film er udstillet, så der gik vi ind og nød en kold cola. Herefter forlod vi Deadwood og kørte videre til Devil's Tower, som ligger en yderligere 40 miles fra Deadwood. Vi så Devil's Tower fra afstand - og man er ikke i tvivl, når man ser det. Vi kørte hen til KOA camping, men der var ikke plads, herefter ned i nationalparken og til et sted, der måske var lidt for meget natur - uden toilet og bad eller elektricitet. Vi kørte lige udenfor nationalparken og kun 2 miles derfra fandt. I "Devil's Tower View", som havde skøn udsigt over "tårnet" så vi fik den smukke solnedgang at se. Pladsen var desuden rimelig i pris og havde en restaurant, hvor vi nød tacos og burgere inden sengetid. 

Dag 9: Devil's Tower, Wyoming til Billings, Montana  væsentligt mere end 150 miles 


Vi stod tidligt op og kørte helt tæt på Devil's Tower, som vores Annual Pass også giver afgang til. Devils Tower er utrolig særpræget desto tættere man kommer på. Devils Tower bliver flittigt besøgt af turister, men kun én procent af de besøgende bestiger det - og med god grund - Devil's Tower går meget direkte op, og derfor kræver det klatreerfaring- og udstyr. For indianerne er Devils Tower helligt og rundt omkring finder man farverige klude og snore og drømmefangere. Vi rendte ind i et amerikansk par, som kom fra Indiana, som havde et par chiuauas som servicehunde. Hundene bar en vest med informationer om konens sygdom (epilepsi og efterfølgerne fra et trafikuheld), da hun oplevede at folk ringede efter en ambulance, når hun får anfald, hvilket ruinerer hende. De var meget overraskede over at høre om det danske sundhedssystem, hvor ambulancen er gratis og vi får gratis læge og uddannelse.  Efter Devils Tower havde vi en lang køredag foran os - hele vejen til slaget ved Little Big horn. Undervejs oplevede vi meget vejarbejde, så turen tog længere tid end beregnet.

Dag 9 Little Big Horn, Montana,


hvor General Custer og hans 7th Cavalry af mænd måtte lade livet, da indianerne var for mange og omringede dem "som ringe der omringer en sten kastet i vandet". På pladsen var der et Visitor Center med museum og en kirkegård for veteraner fra 2. verdenskrig. Naturligvis var der også Custers og hans mænds sten og monument, samt en flot udsmykning udenfor, hvor indianernes citater var skrevet. Derudover var der også en mindesten for hestene, da Custer og hans mænd skød dem, for at bruge dem som skjold.  Vi kørte videre til Billings, som er den anden største by i Montana og camperede ved KOA og tog en aftendukkert i poolen, hvilket var virkelig, hva man trængte til efter en lang og varm køredag.  Vi sluttede aftenen af med hele familien spillede "Det burde du vide", hvor alle fik lov til at brillere med deres viden.


Dag 10: Billings, Montana til Cody, Wyoming - 150 miles


Dagen skulle byde på endnu nogle timers kørsel mod næste destination, Cody. Byen for  Buffalo Bill. Vi stoppede ved vores foretrukne supermarked, Walmart, og indkøbte utallige drikkevarer samt snacks til køreturen. Da vi ankom til Cody, besøgte vi først byens Visitor Center. Der blev vi mødt af en meget smilende dame, som pænt informerede os om de utallige muligheder og om det cowboyshow, der skulle foregå om aftenen. Vi besluttede os meget hurtigt for aftenshowet, da der både ville være musik og autentisk cowboybuffet.  Vi havde ikke booket campingplads hjemmefra, men det viste sig hurtigt ikke at være noget problem. Vi bestemte os for Punderosa, da den lå tættest på aftenens aktiviteter. Ved campingpladsens information blev vi rådet til at prøve at skyde. Da turen havde budt på rigtig meget natur, hvilket for en teenage-lillebror kan være lidt mættende, så blev vi enige om, at det kunne være et godt alternativ. Far og Elisabeth fik lov at skyde med en pistol magen til Custers, Kathrine med en lidt større westernpistol, og Christian prøvede at skyde med en identisk politipistol. Mor var ikke så tryg ved det og blev derfor bag ruden og observerede. Selve præstationer var lidt forskellige, og sværhedsgraden af de forskellige våben blev diskuteret, men vi var alle enige om, at det var rigtig sjovt at prøve og ville alle have prøvet igen. Det var der dog ikke tid til, da aftenshowet med spisning skulle til at forløbe. Vi betalte i døren og blev derefter vist ned til pladser aller forrest. Der blev vi budt velkommen af en cowboy, der derefter satte os i gang med buffeten. Der fik vi æblemos, coleslaw, cæsarsalat, kartofler, pulled beef og kylling, brownie og kaffe til dessert. Til maden fik vi lemonade, hvilket naturligvis var med refill. Far valgte at bestille en øl i baren, men blev meget overrasket over at han ikke måtte tage den med ned til bordet selv. Ifølge statens lovgivning skal alkoholen åbenbart serveres ved bordet, så tjeneren fandt bare et bord tæt ved og stillede øllen ned. Det forekom os alle en smule mærkværdigt.  Alt maden smagte virkelig godt, og da vi alle var mætte, blev vi underholdt af bandet "Triple C Cowboys". Det var et Chuck Wagon show. De spillede nogle klassikere, som vi alle kunne synge lidt med på, og de formåede at have publikum med. Vi afsluttede derfor aftenen både mætte og underholdt.

Dag 11: Cody - Yellowstone National Park, Wyoming. 


Vi nød morgenmaden ved picnicbordet, inden en times kørsel videre ad ruten. Da vi ankom til Yellowstone, blev vi overvældet af den storslåede natur. Vi kørte langs Yellowstone Lake. Det var et smukt syn, men hvis man tog et kig på bjergene bagved, kunne man se, hvordan skovbrand havde hærget og gjort store dele af skolen helt nøgen. Men det er en del af naturen, og derfor gav det os første smagsprøve på, hvordan naturen hersker i Yellowstone. Yellowstones rute er formet som et 8-tal, hvor man kan køre de to "loops" på godt to dage. Vi kom ind øst fra og kørte den nederste loop, da campingpladsen var pladseret på vestsiden.  Efter lidt kørsel stoppede vi ved et Visitor Center, hvor vi fik en gennemgang af de forskellige seværdigheder. Vi købte en del foldere med beskrivelser af de forskellige naturfænomener, da de kun kostede  1 dollar stykket. Så fortsatte vi turen igennem Hayden Valley, hvor vi gjorde stop ved Mud Volcano. Mud Vulcano er meget passende til navnet mudder, der koger/bobler, længere henne er "dragens mund" som er en hulning ind i bjerget, hvor den varme damp står ud og det larmer. Man går rundt på en sti lavet af træ, og inde i midten af det hele havde en bison lagt sig godt til rette. Vi kørte ud og fandt et hyggeligt sted ved en sø og dyppede tæerne i det kolde vand. Vi kørte videre til Canyon Village Education Center, som er det største. Vi rendte ind i en Ranger, som fortalte om pattedyrene, som man kan være heldig at møde i Yellowstone - bjørne, ulve, elsdyr og bisoner. Undervejs på turen fra øst til vest lavede vi flere stops og så på skoven, vandfald, bisonflokke og generelt bare Yellowstones storslåede natur. 



Dag 12: Yellowstone  


Vi stod op kl. 03.30, da vi havde fået fortalt af en Park Ranger, at der ville være stor chance for at se bjørne ved Lamar River/Valley. Trætte kørte vi til Lamar Valley, der lå 2,5t fra vores campingplads. Vi blev mødt af andre biler, der også have begivet sig ud om natten med samme håb. På vejen så vi en enkelt ulv og whapitihjorte, elsdyr og utallige af bisons, der passerede vejen for øjnene af os. Da vi endelig nåede frem parkerede vi bilen langs vejen bag et par andre biler, hvor førerne også håbede på at se bjørne. Efter en times tid, måtte vi indse, at vi havde ventet forgæves. Vi  fortsatte derfor videre  mod Mammoth Hot Springs. Det kunne ikke undgås, at vi var blevet andet end lidt skuffede, men da det smukke syn af underjordiske kalksten, der er blevet opløst og som aflejres, når kildevandet nedkøler det på grund af kontakten med luften. Vi parkerede bilen og gik hen til Lower terrace, hvor vi blandt andet så Palette Springs, der bærer navnet, fordi det netop ligner en farvepalette. Det var en relativ kort, men også utrolig smuk gåtur. Ad trapper fortsatte vi op til Upper terrace. Der ankom vi alle med en smule sved på panden på grund af varmen og gåturen op ad trapperne. Der blev vi mødt af endnu et smukt syn, nemlig Canary Springs, der modtog os med sine svovlgule farver. Det var turen op ad trapperne værd. Da vi havde været alle igennem, tog vi til Norris Geyser Basin. Det er Nordamerikas ældste, forskelligartede og kontinuerligt geotermiske aktive område. Her så vi utallige gejsere. Alle havde smukke farver, der er kommet af de bakterier og mikroorganismer, som lever der. Vi lærte også, at der i gejsernes udledte gasser produceres enzymer som bruges til forskning af vaccinen mod AIDS. Til slut så vi Steamboat Geyser,  som er verdens største gejser. Den kan springe med mellemrum helt fra dage.. til måneder... til år og har nået sin maksimumshøjde på 120m. Sidste udbrud var i september 2014. Godt mætte af hot springs og gejsere, tog vi hjem til campingpladsen, hvor vi grillede og nød solen.   



Dag 13: Yellowstone  


Vi var alle trætte fra den lange dag forinden, så vi havde en langsom formiddag inden vi tog ind til Yellowstone for at færdiggøre den nederste loop, som vi ikke så på ankomstdagen. Vi kørte til Fountain Paint Pot, som er kogende mudder, der ligger i et basin og bobler. Yellowstones natur bliver ved med at imponere og kræver kun ganske korte hikes for at se det essentielle. Vi kørte ud og fandt et hyggeligt sted at spise frokost - lige der, midt i naturen.  Bagefter kørte vi til Old Faithful, som er et område med massere af gejsere - heriblandt deres mest forudsigelige gejser "Old Faithful", som vi sad og ventede på skulle springe. Inde i Visitor centeret viser de film og har et skema over, hvornår de forskellige gejsere springer. Old Faithful springer ca. en gang hver halvanden time. Lige inden den springer kommer Rangers ud og fortæller om gejserne og man kan stille spørgsmål. Rangeren fortalte, at alle gejsere er hot springs, men ikke alle hot springs er gejsere, da gejsere som kriterie skal springe. Old Faithful er smuk og imponerende, og deres eruption kan vare op til 5 minutter. Som en lille bonusoplevelse så vi en amishfamilie, hvor kvinden talte i telefon. Ikke en mobiltelefon, men en taske med  batterier, hvorfra telefonrørets ledning var tilsat.  Efter Old Faithful fortsatte vi mod Midway Geyser Spring, hvor man finder Prismatic Spring, som er utrolig smuk og farverig omkring det varme, blå vand. Midway Geyser lader det kogende vand løbe ned i floden, og selvom skilte siger, at man ikke må bade var der flere som soppede fødderne, og nogen forsøgte sågar at gå over mod det kogende vand.  Da aftentimerne sneg sig på, tog vi til Canyon village - stedet med det store Visitor Center - her spiste vi aftensmad på deres diner, og spiste burgere med bison og elsdyr.  På hjemturen kørte vi forbi Hayden Valley ved "dusk" altså lige inden solen går ned i håbet om at se bjørne - mange gjorde som os, men på trods af indsatsen, så vi stadig ingen bjørne. 

Dag 14: Yellowstone -  Grand Teton, Wyoming.


Efter nogle dejlige dage i Yellowstone, var det tid til at fortsætte til næste stop,  Grand Teton Nationalpark. På vejen så overvældende natur og den største bjergtinde på 4197km^2, Grand Teton, der har givet navn til parken. I parken er der både søer og enge, og vi besluttede derfor, at det ville være oplagt med en sejltur. Vi pakkede en taske med solcreme og drikkevarer, og gik så ned lejede en båd for timer på søen. Vi fik et kort med en rute på, og så blev vi guidet i, hvordan båden skulle styres. Det var et smukt syn, der mødte os ca. 100 m ude på søen. Der var en lille flok canadiske gæs og store bjergtinder i baggrunden. Som prikken over i'et skinnende solen dejligt ned på os, hvilket gav anledning til en smule solbadning på dækket. Langs bredden kunne vi se små jordegern løbe rundt, og hvis vi lod blikket glide ned, var der utallige småfisk. Da vi vendte retur mod bredden, blev vi mødt af kajakker og nogle,  der forsøgte sig med paddle boards. Over os fløj pludselig en ørn, som far gerne ville have det perfekte billede af, hvilket resulterede i vi iagttog den nogle minutter. Sejlturen havde altså været et succesfuldt afbræk på et ellers stramt program.  Vi fortsatte turen gennem parken. Langs vejen så vi pludselig nogle biler parkeret og folk, der alle stod med øjnene placeret mod skoven, hvor det tydede på, der befandt sig en bjørn. Vi skyndte os at parkere vores store RV og løb ellers ud for at tilslutte os udkigspunktet, hvor de andre havde fået besked på at blive af de tilstedeværende Rangers. Og ganske vist kunne man se en bjørn og dens to unger (Grizly) hygge sig lidt længere oppe ved træerne. Folk var helt desperate for at få endnu et glimt af bjørnen og var flere  gange ved at bevæge sig ud på vejen, selvom de tilstedeværende Rangers prøvede at holde folk i vejkanten. Vi var alle så betagede af bjørnen, at vi ikke havde hørt Rangers råbe op om, hvad det var for en stor RV, der holdt med bagenden ude på vejen. Da vi endelig bevægede os tilbage til camperen, blev vi mødt af en småfnisende person, der jokede og sagde "They have been looking for you". På trods af vi havde været til besvær, havde de alligevel overskud til at joke, og en af de gamle Rangers sagde pænt "Thanks for visitting us". Vi kørte derfor fra stedet med smil på læben og en stor oplevelse rigere. Om aftenen ankom vi til Jackson Hole, hvor vi endte med at tage ud og spise kinesisk. Så sluttede vi dagen af med em tur i poolen, der havde udsigt til bjergene.   

Dag 15 Jackson, Wyoming.


Vi vågnede tidligt i Jackson og gik en tur gennem den gamle westernby. Her er fortovene af træ og byen har masser af butikker. Vi gik forbi den kendte Million Dollar Bar, hvor man kan sidde på hestessadler, mens man nyder en let frokost eller drinks. I Jackson er der også en lille grøn park, hvor man ved indgangene havde lavet porte af elsdyrs gevir. Overfor er der en udstilling af dyr og kendte personer og fortællinger. Turen til Salt Lake City i Utah fra Jackson Hole tager cirka 5,5 time. Vi planlagde at køre gennem et hjørne af Idaho, hvor meget af det vi så og oplevede var øde landskaber og dårlige veje. Hjemmefra havde vi læst om ruterne og besluttet os for at tage et smut forbi Lava Hot Springs i Idaho, som ligger på halvvejen. Vi kørte ude blandt de øde marker, og pludselig er man i Lava Hot Springs – en lille gennemkørsels by, hvor alle render med baderinge og folk i badetøj bliver kørt gennem byen. Vi tog på Visitor Center, hvor en sød ældre dame, var meget overrasket over at se danskere i hendes by. Efter en lang snak blev vi ledt til de varme kilder, hvor man betaler mellem 5-8 dollars. Det er 5 flotte bassiner, hvor vandet ikke er tilsat kemikalier eller sulfur, og det er naturligt opvarmet – og varmt er det! Mellem 40-45 grader, og når luften er varm skal man lige vænne sig til den meget varme temperatur. Vores kære mor, som havde været syg hele dagen, blev varmet igennem, og da hun stod op efter det varme vand, havde hun fået det meget bedre. Vi oplevede dog også dehydrering og deraf hovedpine af den varme damp. Fra Lava Hot Springs havde vi 2,5 time til Salt Lake City, hvor vi igen overnattede på en KOA campingplads, hvor vi nød en dukkert i poolen og grillede.





Dag 16: Salt Lake City, Utah.


Overnattede på en venlig KOA campingplads, hvor der var fine bademuligheder og en udmærket pool.  Vi alle undtagen Christian, der ville sove længe, tog shuttlebussen kl 10(gratis mormonbus til Temple Square i centrum) Her blev vi guidet rundt på området af 2 unge missionærer og fik en del at vide om mormonernes tro. 30% af beboerne i Salt Lake City er mormoner. Man kunne ikke komme ind i templet men i en lille kirke ved siden af. Templet var ikke hemmeligt men helligt. På Tempelområdet foregik 35 bryllupper om dagen. Brudeparrene lignede meget de danske med hvid brud og slør og gom i mørkt jakkesæt. Missionærerne fortalte om troen: man blev døbt som 8 årig eller ældre. Man skulle missionere for egen regning i 18 mdr. Man tror på, at man genforenes med familien efter døden. Man læser biblen og herudover Mormons bog.  Her i Utah bliver man exkluderet, hvis man har flere koner. Man er imod homoseksualitet.  Vi fik en Mormons bog, så vi kunne læse mere.  Christian tog shuttlebussen ind og mødte os ved middagstid,Han Forsøgte flere gange at give chaufføren drikkepenge, uden held.  Vi gik så i et stort indkøbscenter, City Creek Center, som lå lige ved Temple Square. Her spiste vi frokost og fik shoppet lidt. Vi sluttede af med en iskaffe, inden vi tog shuttle bussen hjem til camping pladsen. Her slappede vi af med badning i poolen inden aftensmad.       


Dag 17 Salt Lake City-Moab  273 miles


Første stop: Bridal Veil falls Kørte hele dagen  Kørte gennem Riverwood - et rigmandskvarter Købte Jerky  Så Arches National Park  Spillede partners Spiste cheesecake

Dag 18 Moab - Grand Junction 


Vi spiste morgenmad i Moabs smukke omgivelser lige udenfor Arches, herefter og kørte en tur ned i byen. Moab er egentlig større end vi havde forestillet os, og der er rig mulighed for at finde et sted at spise. Derudover er der også en fossil udstilling, hvor der også er gamle minevogne ude foran.  Vi kørte fra Moab og mod Grand Junction, som ligger ca. 2 timers kørsel fra hinanden. Vi så det smukke landskab og fik tanket undervejs inden vi ankom til Grand Junction. Vi kørte rundt i Grand Junction, som er en forholdsvis stor by med 65.000 indbyggere. Vi håbede på at finde en campingplads, men måtte indse at Grand Junction ikke er lavet til turister i motorhomes, men heldigvis lå der en Taco Bell ud til deres store vej. Taco Bell havde været Kathrines ”must”, da Taco Bell fra Kim Possible tegnefilmene er et hyggeligt element med deres burritos. Taco Bell overraskede os alle både i pris og madens kvalitet. Vi spiste for $22 inkl drikkevarer for os alle 5. Herefter kørte vi de 3 miles til KOAs campingplads, som både havde pool og gratis minigolf, så eftermiddagen fløj afsted med vores tiltrængte "fridag". Vi grillede om aftenen og spillede spil - The Life of a Camper.



Dag 19: Grand Junction - et sted lige udenfor Denver


Vi startede med at lave en ration pandekager og nyde endnu et amerikansk inspireret morgenmåltid. Vi havde besluttet os for at køre så tæt på Denvar som muligt, som var dagens plan. Vi slog et smut forbi Walmart og nød det store hypermarked, som har ALT. Vi fik handlet lidt proviant, tøj, elektronik, hvoraf Kathrine fandt et retro polaroid kamera med film til. Efter en mindre (læs større!!) shoppingtur kørte vi videre, hvor vi på vejen så elsdyr – de her store, flotte, hjortelignende dyr. Vejret skiftede og vi oplevede at blive fanget midt i regnen uden at have booket en plads til natten – og desværre ikke i nærheden af en by med Visitor Center. Vi kørte til diverse pladser, men alt meldte optaget. Vores krav om pool, wifi og ordentlige toiletter faldt – og lod gps’en føre os hen til den ene plads efter den anden. Vi endte ved Chief Hosa, hvor vi bare kørte ind på en fri plads, koblede til vand og el. Den manglende wifi og dens forstyrrelser ledte til helt ekstraodinær familiehygge, hvor vi spille brætspil, quizspil etc. Vi var midt i naturen og udenfor camperen gik elsdyr.



Dag 20: Denver


Vi betalte Chief Hosa de 29 dollars for en overnatning. Vi benyttede deres bade, hvor vi måtte betale bruseren med quaters, men ellers var der ganske fine forhold og en sød receptionist.

Målet for i dag vat at finde en plads, så vi kunne nyde dagene i Denver, hvilket vi fandt ud, var en fejl ikke at have gjort hjemmefra, selvom vi på trods ikke kendte til vores præcise rute. Vi fik kørt rundt i Denver for at lede efter en campingsplads – igen uden høje forventninger bare tættere på centrum, men det var virkelig vanskeligt. Vi tog på Visitor Center, som gav os en liste med telefonnumre, vi kunne ringe til. Fyldt med optimisme ringede vi rundt og fik det ene afslag på det andet. Et sted havde dog plads og vi kørte hele vejen derud – og vendte om. Pladsen var en stor parkeringsplads helt op af motorvejen, og den lå midt i Denvers slumkvarter, og en hurtig søgning på tripadvisor og facebook, kunne vi læse at de både var dyre og snød folk. Vi besluttede os for, at ALT andet måtte være bedre. Heldigvis fandt vi et sted, som havde plads til os en enkelt overnatning. Vi blev mødt af den sødeste receptionist i et rum, der var indrettet som stue, hvor både børn, bedsteforældre og hunde hyggede og tumlede rundt. Vi fik tilbudt ”full hookup” for en enkelt overnatning, mens de ville undersøge om der ville dukke noget op til de kommende overnatninger. Efter en lang dag med kørsel, skuffelser og stress gik vi en tur til en nærliggende sø, hvor canadiske gæs svømmede rundt.


Dag 21: Denver


Receptionisten ved Prospect RV Park havde desværre ingen aflysninger, men til gengæld havde de fundet en løsning; hvis vi kunne klare os kun med el tilkoblet, måtte vi bruge stikket fra deres bolig og parkere op af den. Det gjorde vi selvfølgelig – fyldte vandtanken, tømte ”grey and black” (kloak systemet i camperen) og parkerede op af huset. Men ikke for længe! I Denver er der masser af Outlet Malls og det er vanskeligt at finde rundt i, hvilket har det bedste udvalg for alle. Vi tog det i Castlerock, som er et stort udendørs Outlet Mall, som havde alt fra Tommy Hilfiger, Michael Kors, Calvin Klein til sportsforretninger og Sunglass Hut. Vi fik shoppet, og opdagede, at udover de lave priser, så var der yderligere rabatordninger blandt nogle butikker – og langt de fleste steder har studierabat, hvilket sparede os 15% inde i f.eks. L’evis, hvor jeans vi normalt ser til over 1000 kr i Danmark kostede knap det der svarer til 250kr. Vi er målløse over de amerikanske Outlet Malls. Vi fandt en slikbutik, hvor de solgte den koldeste is i verden, og så fik vi prøvet Fudge. Tre slags af denne søde, tunge masse, som smelter på tungen. Vi fik shoppet, indtil vi følte, at vi ikke længere kunne stå op af bare træthed.


Dag 22: Denver 


Museum of Science and Nature med animationsfilm

Rengøring af camperen





Dag 23: Hjemturen

Aflever camper. Shuttlebus til lufthavnen, hvor vi skulle vente nogle timer.

Afslutning på en fantastisk ferie.